POLARSEJLERTRÆF GÆSTEBOGHer kan i sende jeres mening/kommentar - foto til POLARSEJLERTRÆF 2008 VISSENBJERG Send det til pkh@it.dk
_________________________________________________________________
Hej. Inga og Povl Jeg har nok som andre glemt alt om gæstebogen fra vores træf ses igen 2008 på Vissenbjerg kro. Tak for et par dejlige dage i selskab med mennesker man aldrig har mødt før, men med samme interesse for at få udbredt kendskabet til J. Lauritzens Polarskibe og deres Besætnings unikke oplevelser med sejlads i isfyldte farvande Grønland og møde med isbjørne og ikke mindst møde med pingviner ved sydpolen i perioden fra 1953 med start med Kista Dan og den lidt vemodig slutning med Nella Dan 1987. Jeg kom i min tale kort ind på det kæmpe arbejde og bedrift der blev udført af besætninger og skibene på de ikke ufarlige togter. Det må ikke gå i glemmebogen. Derfor er der vigtig at vi fortæller vores beretninger nu så disse ikke bliver glemt for eftertiden hvilket også under vores festmiddag kom frem med mange utrolige historie som kun en sømand kan berette. Jeg må med stort bifald tilslutte mig den store opgave som Mogens og dig er begyndt på med hensyn til en forhåbentlig udgivet bog herom. Povl lige som det var et stor bedrift der blev udført med sejlads såvel Syd som Nord så har dit arbejde med hjemmesiden været og er en bedrift, og havde jeg indflydelse herpå skulle et af de mange rev som skibene berørte og fik danske navne i sydpolarhavet opkaldes efter dig. Jeg skriver først i gæstebogen nu og vil gerne andre lidt forsinket gør ligeså. Tak til alle for en af de oplevelser som man ej vil glemme. Alice og Min oplevelse af det første POLARSEJLERTRÆF ... før, under og efter. FØR: En dag i forsommeren fik jeg et telefonopkald fra en mig ubekendt mandsperson fra Ikast. Han navngav sig som Hovsa, tænkte jeg. Det var måske noget. Med hiv og sving fik den gamle her så omsider manøvreret ind på siden, og det var da noget af en overraskelse. Der blev rusket op i gamle halvrustne minder og, minsandten om jeg ikke selv figurerede på hjemmesiden. Godt gemt på en gammel crewlist i Leif Lassens indlæg. Nu blev interessen yderligere vakt. Kontakten med Povl blev udbygget, og inden længe blev jeg en smule involveret i hans planer om et træf, som skulle afholdes på Vissenbjerg Storkro sidst i oktober. Undervejs besøgte jeg Povl i Ikast, og vi fandt hurtigt ud af, at vi svingede på samme frekvens. Der blev udvekslet adskillige minder om polarfarten og ... ”kender du så den og den” og ...”kan du så huske, når vi...” og så videre. Dertil kom, at vi også delte samme interesse for fotografering, historie og, nå ja – det svage køn! Ikke at jeg nogensinde når op til Povls kunnen indenfor fotokunsten, men – jeg forstår mig da lidt på det. Der blev da også udvekslet anvendelige fotos fra dengang. Senere besøgte Inga og Povl os i Blåvand, og selv om det blev en kort visit, blev både Liv og jeg hurtigt venner med parret. Naturligvis skulle vi da med til festen og, nu kunne det ikke blive den 31. oktober hurtigt nok. UNDER: De eneste navne blandt de tilmeldte, som sagde mig noget, var Leif Lassen og Ole Mygind, som jeg havde sejlet sammen med i henholdsvis KISTA og HELGA. Og hvem var de allerførste, vi mødte ved ankomsten til Vissenbjerg? Selvfølgelig Leif og AnneLise. Der blev udvekslet velkomsthilsener og Leif havde hurtigt de gammelkendte rappe bemærkninger klar. Blandt andet, at den bil med slingrende kurs, som kørte foran dem ind til hotellet, da kun kunne være Georg. Nåja, men vi var jo ikke stedkendte. Den næste, vi mødte, var en ivrigt fotograferende herre, som viste sig at være Ernst Johansen. Det viste sig senere at være et yderst behageligt bekendtskab. Igen det med de fælles (fotografiske) interesser. Umiddelbart efter dukkede også Ole Mygind op i selskab med Marit, som engang har været norsk. Fint, så kunne hun og Liv jo kommunikere på deres fælles modersmål. Jotak, men de gjorde de så bare ikke. Indenfor, i foyeren, blev vi hilst velkommen af en venlig herre, som var sikker på, at han og jeg havde sejlet sammen i et af polarskibene. Jeg kunne bare ikke genkalde mig navnet Frants Bøving. I aftenens løb fandt vi da også ud af, at han havde forvekslet mig med en anden – Poul Christiansen, muligvis. Og så dukkede de ellers op, de gamle drenge. Enkelte havde overnattet og var derfor allerede huskendte. I løbet af meget kort tid samledes vi i et af selskabslokalerne, hvor Povl havde indrettet en bedre udstilling af fotos fra en fjern fortid. Og hvor ”brødbakken” pyntede på endevæggen i selskab med et franskt ekspeditionsflag. Begge var tilvejebragt af issejlernes nestor, kaptajn Derefter blev det tid til et fælles kaffebord, hvor de enkelte deltagere præsenterede sig selv – mere eller mindre kortfattet. Nu fandt jeg ud af, at jeg da havde mødt nok en tidligere skibsfælle, nemlig Karsten Kidmose. Ikke at jeg kunne huske ham efter 45 år, men da han fortalte, at han var koksmath på KISTA i '63, begyndte det at dæmre. Meget hurtigt fornemmede jeg, at dette ville blive en særdeles spændende og hyggelig aften. Under præsentationen fremviste Festmiddagen gik rent ind hos Liv og jeg. Maden var udmærket, men selskabet var dog alligevel det allerbedste. Kors, hvor blev der sejlet i isfyldt farvand, og sikke historier der dukkede op. Nogle var måske blevet krydret med en lille overdrivelse, men stort set var det som at være der igen. Som jeg skrev i de tre små vers, som udgjorde velkomstsangen, var jeg klar til at tage nok en tørn – det være sig nord- eller sydpå. Inden middagen var kommet rigtigt i gang, dukkede Lis Arnfred om – nok et særdeles behageligt bekendtskab. Hun var blevet sinket i trafikken, men blev hurtigt en del af det lystige selskab. Jeg har nævnt det før, men det tåler nok en gentagelse: Den bedste tale stod Vilhelm for, idet han fremhævede dem, der måtte bære det største afsavn, nemlig konerne derhjemme. Efter middagen fordelte man sig rundt i lokalet, og samtalerne fortsatte med samme tempo – og indhold. Og den sætning, man hørte igen og igen, var: Jamen, kan du så huske....! Ernst havde rigget et musikanlæg til, men det varede meget længe, før der var nogen, som overhovedet havde tænkt sig at gøre brug af det. Endelig blev der dog smækket en skive i apparatet, og så stod vi atter til søs i selskab med Evert Taube, Nina og Frederik, The Dubliners og mange andre – ja, sågar en tur Imellem Esbjerg og Fanø. Der blev sunget med, skønt stemmerne efterhånden var både hæse og snøvlede!! Det var renlivet hygge i selskab med dejlige mennesker. Det var svært, men nødvendigt at komme til køjs! Dagen efter fortsatte det selskabelige samvær ved morgenbordet. De morgenduelige stillede op til et gruppefoto, mens syvsoverne måtte foreviges særskilt – som man kan se på hjemmesiden. Så nu er de stemplede! Der blev taget behørigt afsked, og man lovede hinanden at holde kontakten vedlige. Det vil jeg gøre mit til. Efter: Nu er der så gået næsten en måned, og med en veloverstået 75 årsdag i familiens skød er der blevet den fornødne tid til at fundere lidt over det pragtfulde træf. Hvor var det en god idé, du fostrede, Povl. Det kunne du da godt have besluttet dig til for flere år siden. Men, som en gammel kollega sagde engang: ”Det er aldrig for sent!” Og det var det bestemt ikke i dette tilfælde. Jeg ved ikke med de øvrige ledsagende hustruer, men jeg ved, at Liv havde en herlig aften med alle de søforklaringer, der føg over bordet. Ligeledes var hun benovet over det gode kammeratskab, der kom til udtryk – skønt flere af søfolkene overhovedet aldrig havde mødtes tidligere. Jamen, sådan var – og er det åbenbart bare. Tak for det. Tilbage er så kun at sige en stor tak til Povl for det enorme arbejde, du har lagt i dette arrangement. Jeg går nok ikke helt forkert i byen, når jeg mener, at du selv har en del at sige Mogens Boman tak for. Det har du garanteret allerede gjort. Han har vist hjulpet dig noget undervejs. Og selvfølgelig også en stor tak til alle I andre, fordi I bakkede så flot op om ”Det første Polarsejlertræf”. Hvis en og anden af jer har lyst til at korrespondere med mig fra tid til anden, så er min mailadresse: cq@mail.tele.dk. Georg Blåvand, den 25.november, 2008.
____________________________________________________________________________ Til gæstebogen Et godt initiativ af Povl K. Hansen og kompagni, udmøntede sig til et rigtig godt ”træf” mellem gamle JL-polarsejlere, og deres koner. I meget fine omgivelser på Vissenbjerg Storkro, afviklede vi årets fest. Tak til Povl og tak til Vissenbjerg Storkro for, at det blev muligt, at festen blev så vellykket som den blev. Hans Sønderborg
---0---
HEJ Povl Tak for sidst - det var en fantastisk god fest du havde skruet sammen det var til ug og meget mere - det hele klappede så godt det var simpelthen en fornøjelse af de store. Jeg har været til ret mange fester af samme slags, men de når dig kun til sokkeholderne, selv samtlige fester i Grønnedalsforeningen vi gennem 10 år har holdt på hvide hus i Ebeltoft, var småting ved siden af vores fest og der havde vi endda flere penge til vores rådighed, og så var der humør helt til det sidste, de fleste andre fester plejer at slutte med skænderi/slagsmål. Det var en af min bedste fester. Jeg kom godt hjem selv om jeg var lidt træt, vi måtte stoppe 3 gange for et kop kaffe til os holde os vågne. TAK skal du have og også en stor tak til din søde hustru. Kærlig hilsen fra Gustav
---0---
Til gæstebogen Hej Poul, hej alle.. Tak for et helt igennem storstilet arrangement her i fredags på Fyn. Da jeg kørte hjem, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at her havde jeg været så helt tæt på et halvt århundredes søfart, som man overhovedet kan komme. Hvis det ikke er et privilegium!?! Stemningen var helt i top, og i fortællingerne var det undertiden, som var man igen på vej ned over fyrrene og halvtredserne... dog med plan dørk og fred fra styremaskinen. Tak endnu engang til dig Poul, og til dine håndgangne mænd for det store arbejde. Bedste hilsener, Carsten Damgaard Århus 5. nov. 2008
____________________________________________________________________________
|
