KALLE BÅDSMAND

m/s Kista Dan 1962 / 63

 

Det var en polar god ide Poul K. Hansen søsatte med denne hjemmeside, som jeg blev bekendt med via min gode ven Ernst Johansen Nykøbing Mors og som jeg i øvrigt var sammen med ombord på i Kista Dan.

Min færden til søs startede den 12. oktober 1949 som elev nr. 69 på det første holdt på Søfartsskolen i Frederikshavn.  Den 15 december 1949 var skole slut,. Og den 30 december gik jeg ombord på mit første skibs/s Else Basse rederiet Hetland som dæksdreng.

 

Og så gik det rask af sted med flere af de gamle dampskibe. Den 16. oktober 1952 mønstrede jeg mit første Lauritzen skib s/s Lotta Dan hvor vi gik i papir farten på Finland / UK med et par afstikker til middelhavet. Og herefter med A.P. Møller , ØK, Holm og Wonsild, Dansk Norsk, DFDS og C.K Hansen sidst nævnte hvor jeg mønstrede som bådsmand for første gang ombord i s/s Aggersborg d. 15. nov. 1959.

Og sådan var det indtil jeg tog min nautiske eksamen. Den 10 dec. 1960 var det næste Lauritzen i s/s Olav Bjarke ex. s/s Tessa Dan. Sen 24. oktober 1961 gik jeg ombord i tankskibet Petra Dan, og den 24. april 1962 ombord i Lydia Dan, for til slut at gå ombord i Kista Dan, det var en hel ny verden med spændende oplevelser.

 

Kista Dan var et pragtfuld skib med alle tiders skipper Leif Pedersen og en virkelig god førstestyrmand Andres Jakobsen, sidst  men ikke mindst en herlig dæks besætning, nogle friske fyre og gode kollegaer hvor jeg bedst husker Ernst og Hans.

Skivet var beskæftiget i fart på Øst Grønland, som den gang kun kunne besejles om sommeren, vi gjorde 2 rejser med en enkel afstikker til Island. Vi anløb Scoresbysund, Angmagssalik og Daneborg, den last vi medførte var hovedsageligt stykgods og forsyninger til den kommende vinter, vi havde bl.a. en god del dækslast bestående af mindre fiske fartøjer som fyldte meget på dækket så der var meget surringsarbejde, da skibet ikke var forsynet med slingre køl tog vi nogle ordentlige overhalinger i Nord Atlanten. På den ene af rejserne havde vi en del håndværkere med, hvoraf de 12 var placeret forude under bakken, grundet dårlig vejr kunne de ikke komme ud på dækket, så ved spisetider måtte Ernst Johansen og jeg af sted med maden hen over dækslasten medens skibet blev lagt op i søen og farten reduceret gik det fint.

Når vi kom op i isen var det spændende om vi kunne forcerer isen, det gik selv om det kneb af og til. Jeg udtrykker mig gerne sådan, skal man opleve det virkelige Grønland, så er det Østkysten. I dag flyver men til både Øst og Vest Grønland hele året.

Sejlads i isen kan være en spændende oplevelse men også meget besværligt, for beskueren kan det at observerer sæler , isbjørne i deres rette omgivelser være en spændende oplevelse.

I Scoresbysund boede en meget gammel fanger som hvert år ventede på Kista Dan, idet han ved skibets anløb fik 2 flasker brændevin forærende. Det minder mig om at lidt uden for byen henlagde Ernst og jeg 3 flasker brændevin i krakemutterne, jeg husker ikke grunden dertil.

At besejle Øst Grønland giver en oplevelse for livet, men efter anden rejse var det slut, ved hjemkomsten dokkede vi i Ålborg og begyndte så småt klargøring til sejladsen syd over til Antarktis. Fra Ålborg gik vi til København og lå lige neden for Lange bro på amager siden tæt på sukkerfabrikken, på nær 2 styrmand Olsen, et par maskinfolk og undertegnede der passede på skibet, var resten af besætningen sendt hjem, jeg gik og lavede små reparationer, modtog ting og sager der skulle med syd over, jeg tror nok vi hyggede os ret så godt, tiden kom hvor vi skulle af sted med det kom så resten af besætningen ombord, den sidste stores, proviant mm kom også ombord. Den 2. nov. 1962 var det afgang mod Southampton via Kieler kanalen, vel ankommet til Southampton hvor der på kajen var et leben af personer, både dem der skulle ned på basen og afløse, pårørende der skulle tage afsked, jeg husker jeg stor på dækket da kaptajn Leif Pedersen kom hen til mig og sagde, ja båds det er så her alle internationale passager linere mødes og det var vel rigtig, selv om vi kun kunne medbringe 36 passagerer, og ikkke fyldte ret meget. I sit indlæg nævner Ernst Johansen polarforskeren Shakelton på en god måde. Lad mig her nævne en anden af de store polarforskere Sir. Edmund Helaray som var til stede både ved afgang og tilbagekomst til Southampton.

Af sted kom vi, ud af den engelske kanal og sydover, vi havde rimeligt vejr under vejs nød den gode sejlads, den eneste hændelse var vel egentlig mødet med en engelsk lystsejler (beskrevet at Hans) i hans beretning. På dækket blev det gode vejr benyttet til malearbejde mm. Det siges vi anløb Montevideo på ud og hjemrejsen, jeg husker kun vi var der på hjemrejsen. Herefter gik det videre til Falklands Øerne, hvor især indsejlingen er flot og minder om sejlskibs tiden idet her ligger en del sejlskibsvrag. Herfra gik det videre til den lille ø Depchen Island hvor vi skulle afhente de slædehunde der skulle med ned på basen og virke.

Herfra gik det til Grytviken  den gamle norske hvalfangerstation på South Georgia det var en stor oplevelse med vingesus af oplevelser, på den lille kirkegård sås mange norske navne, graven med Shakelton hviler ( beskrevet af Ernst). På stranden tæt på kirkegården holdt nogle af de store sø køer til, her blev skud 3 – 4 stykker som skulle bruges til hundefoder på basen.

Nu gik det sydover ned mod Weddel havet og isen og frem til basen Hallay beliggende i området Coats Land, på vejen ned blev der skudt sæler som blev brugt til hundefoder. Vel ankommet til base området stod der nogle røde olietønder til markering af stedet hvor vi skulle ligge. Ved fortøjning i isen skete det med specielle is ankre , ved ankomsten så vi en konvoj af hundeslæder, snowcats (køretøjer på larvefødder med varm lukket kabine) komme ned imod os fra basen der lå et stykke vej fra landing stedet.  Folkene var selvfølgelig glade, især dem der skulle med tilbage efter opholdet på basen, der skulle losse forsyninger til næste de års ophold på basen. En del retur gods skulle også gøres klar til at blive lastet.

Vi fik dog stunder til at komme op og se basen, det var en spændende oplevelse, selve basen lå under isen hvor den første base var sunket ned i isen, og den nye bygget ovenpå, forsyninger og proviant var for en stor del placeret i gange udgravet i isen, opholdsrum, radio rum, laboratoriet, et lille hospital, kabyssen og metrologisk vejr station, alt var placeret nede i isen med skakter op til overfladen, trange forhold og dog med en vis hygge.

En af de oplevelser jeg tydeligt husker var en slæde tur ud til en koloni af kejser pingviner en imponerende oplevelse.

Tiden kom hvor vi skulle tage afsked med Halley Bay ogh dem der skulle blive, det var lidt vemodigt, men stor var glæden hos dem der skulle med hjem, først skulle vi et smut til Montevideo, vi kom godt klar af isen og ud i åbent vand. I Montevideo fik gutterne fra basen især afreageret efter et års afsavn, vi andre tog selvfølgelig også del i løjerne med tanke på den lange sørejse op til UK.

Rejsen op til UK forløb godt, returgods og folk kom iland, derefter gik det nordover mod København. Ved ankomsten til København var der en del is i Øresund, ud for København lå der en del små skibe og ventede på isbryder hjælp, og her kom isbryderen KISTA DAN til pas så vi havde en hale af små skibe med ind i havnen.

Det er klart at tiden på Kista Dan var noget særligt og kalder mange minder frem, derfor vil det være en kærkommen oplevelse at møde nogle af gutterne under alle omstændigheder skal Hans, Ernst og jeg mødes.

Herfra mange gode polarhilsener.

E.C.S.  Aalborg

Eks. bådsmand  Kista Dan

 

 

FOTO: