Finn Larsen SønderborgMaskikinmester Finn Larsen - Sønderborg har sendt mig denne beretning om en rejse han havde med M/s Helga Dan i 1966, rejsen gik fra England til Canada. Min tid som 3 mester i m/s Helga Dan. Jeg mønstrede som 3 mester i m/s Helga Dan d. 6 januar 1966 i Hamborg, her var skibet i gang med at laste til Canada. Efter Hamborg sejlede vi til Liverpool i England hvor vi lastede færdig. Vi havde en god tur over Atlanten som jeg husker. På turen til Montreal i Canada havde vi et filmhold med, som kom ombord i Liverpool. Der blev optaget film om hvordan arbejdsgangen var ombord. Så der blev taget film både på dækket, maskinen og på broen, og der var interview med det meste af besætningen. Vi kom vel til Montreal, men der var kraftig is på floden op, så vi havde en isbryder foran. Vores søsterskib sejlede vi forbi, de lå fast i isen, her blev de liggende i ca. 14 dages tid. Vi var det andet skib der kom til Montreal det år. Da vi var udlosset kunne vi ikke komme af sted på grund af is, så blev vi liggende i ca. 14 dage inden vi kom af sted. Da vi endelig sejlede, gik vi til Quebec, her lastede vi aluminium til England. På vejen over kom vi ind i en kraftig storm, så alt var lukket af med skodder for koøjer, dem der boede agter måtte igennem aksel tunnellen og maskinen for at komme i messen, vi fik slået en bænk ud over siden på båddækket. Efter endt udlosning på vestekysten af England, gik vi til Harwich, her blev der lastet til Finland. Efter at vi var afsejlet fra Harwich, kom chiefen ned i maskinen, det var lille Morten, han sagde at jeg ikke måtte forlade manøvrepladsen, da der var meget tåget i Kanalen, pludselig blev der slået fuld kraft bak. Jeg fik stoppet og fik slået bak, under denne manøvre røg der et par sikkerheds ventiler, lige efter kom lille Morten ned i maskinen igen, lig bleg, det eneste han sagde det var godt tredje, vi havde nær kollideret med et andet skib. I Finland var der meget is hele vejen op i Botniske bugt ,vi havde på det tidspunkt den sidste nye Finske isbryder foran os ’Tarmo.’ Hele besætningen var over at se den, et meget flot skib, med en masse komfort ombord med Sauna, og gymnastik rum, det var vi meget importeret over. Vi lastede i Åbo, med papir tilbage til England. Vi havde 2 rejser til Finland den vinter. Hvad vi ellers have af rejser i de 8 måneder jeg var ombord kan jeg ikke rigtig huske, men vi var en tur til Venezuela, her hentede vi sukker i bulk til Coca Cola fabrikken I Baltimore, her havde vi tid til at komme ud og se byen. Herfra tror jeg nok, at vi gik til de gamle Dansk Vestindiske øer, her var vi på Sct. Thomas, vi var mange af besætningen der var i land og se på nattelivet, dagholdet i maskinen skulle møde Kl. 06.00 om morgenen, vi var nogle der kom lidt for sent, 1’ mester Knud Bang, stod nede i maskinen og ventede på os, vi var nok ikke helt ædru så første mester skrev i maskinjournalen at 3’ mester mødte fuld på vagten. Det tog jeg meget ilde op så næste dag skrev jeg, at i dag var 1 mester ædru, så var den betalt, det glemte han mig aldrig for, så vi var ikke de bedste venner. Lige en bemærkning, når vi lå lidt længere i havn, og gik havnevagt, var det tit at lille Morten inviterede til morgen samling, vi skulle så synge en morgen sang, derefter fik vi, een øl og snaps, nogle gode oplevelser. Nogle af os havde det socialt godt sammen, vi var et par stykker der tit spillede kort inde ved hovmesteren, så fik vi gerne lidt godt til ganen fra kabyssen, vi spillede til en kortkasse, når vi så havde lidt tid, når vi lå i havn, var vi ude at spise pengene op, den ene gang var i New Orleans, her spiste vi på Canal Street, og bagefter var vi ude at høre jazz i de små gader. Der er mange gode minder fra den tid. I den tid jeg var ombord, havde vi egentlig meget arbejde ombord, vi fik bl.a. drejet foringer af, på alle cylindre, og topstykker, på hovedmotoren, og fik lavet en del forbedringer. Da vi lå på værft i Hamborg, fik jeg besøg af mine forældre og min forlovede, jeg kunne ikke forlade skibet, da jeg havde vagten, men da kom 1 mester og sagde jeg godt måtte holde fri, så vi kunne komme en tur i byen. Da vi var ombord igen, kom 1 mester og sagde at jeg skulle overtage vagten igen, lidt tarveligt, for lige efter stoppede hjælpe maskinen,1 mester havde ikke pumpet dagtanken op, så jeg måtte så i gang med at lufte ud og få dag tanken fyldt op igen, derefter kunne vi få strøm igen det var ikke noget med at 1 mester kom og hjalp, nej nej det skulle jeg klare selv det var jo mig der havde vagten. Det var så min beskedne beretning med is sejlads i Canada ombord på m/s Helga Dan 1966. Med venlig hilsen Fhv. 3. Mester Sønderborg.
|
