FHV. KOK ERNST LINDAHL - RØDOVREAf Kok Ernst Lindahl Min tid ombord i m.s. Thala Dan fra juni 1959 til juni 1961Vi lastede i Tuborg havn materiel til øst Grønland, hvor man opførte de såkaldte radio LORAN stationer. Der var 36 passagerer samt 33 besætningsmedlemmer ombord. Kaptajn var Hans Chr. Petersen; 1. styrmand Leif Pedersen; 2. styrmand Ib Leth Sørensen; 3. styrmand husker jeg ikke navnet på, men en meget ung mand – måske lige fra skolen ?; maskinchef var Finn Petersen; 1. mester Kirkensgaard; telegrafist Chr. Wollesen Pedersen; hovmester Hans Boye Olsen (Ærø) afløste Rudolf Kristensen (Esbjerg). Jeg selv afløste kok Benny Fried, som havde haft Thala fra nybygning i 1957.
Billede 1 : Thala Dan i Kutlerq øst Grønland
Billede 2 : Ernst i kabyssen sommer 1959 Vi gjorde tre rejser til øst grønland. På første rejse op havde vi en passager, som var bager, og som skulle op til basen i Kap Dan området. Denne bager hed Alf Richter - og han kom ned i kabyssen og lærte os unge mennesker at rulle et rigtigt stykke dansk wienerbrød – en rigtig dygtig bager og en humørbombe. Han yndede en god cigar samt en cognacsjus.
Billede 3 : Alf Richter, i baggrunden ungkok Kurt Bergmann Vi afholdt flere større frokoster samt middage på turene. Firmaet Topsøe Jensen & Schrøder var entreprenør og havde ansættelsen af de forskellige håndværkere, som skulle arbejde i ca. tre måneder i Grønland.
Billede 4 : Koksmath Per Laursen & Ernst Lindahl i kabyssen sommer 1959 Jeg husker, at der blev skudt to isbjørne denne sommer i Kutlerq området. Det var af ren og skær sikkerhedsmæssige hensyn. En barak var blevet knust af sneskred i vinterens løb, og der lå en del nødproviant spredt omkring, som bjørnene havde gnasket i. Så de var svære at holdt på afstand.
På første rejse havde 1. styrmand Leif Pedersen sin hustru og lille datter med.
Billede 5 : Ungkok Kurt Bergmann, Laila Pedersen to år, i baggrunden hendes mor Vi var færdige med disse ture omkring oktober og havde en hurtig dok tur hos B&W i København. På hjemvejen fra Grønland havde vi en kutter surret på luge tre. Denne skred ud for os et sted oppe omkring Island. Den trykkede flere meter lønning ud i havet på styrbord side. Så dette fik vi ordnet i København. Herefter stak vi gennem Kielerkanalen for at laste China clay i Fowey i syd England. Denne last var til Burnie i nord Tasmanien. Jeg husker her en lille historie om Hans Chr. Petersen. Han ville en søndag give nogle af den unge besætning en tur op af floden i motorbåden ”lille Thala”. Men hvad den erfarne sømand ikke huskede på, var det lumske engelske tidevand. Pludselig stod ”lille Thala” på grund i det bare mudder. En ung maskinassistent smed bukserne og vadede i land og gik hjem til skibet for at fortælle, hvad der var hændt. Vi stod ude ved lønningen og tog imod dem, da de arriverede mellem kl. elleve og tolv om aftenen. Rejsen fortsatte ned gennem Middelhavet og Suezkanalen. Og vi bunkrede olie i Djibuti i French Somalia, da der var strejke i Aden. Ækvatordåb var der også med stor fest.
Billede 6 : Hans Chr. Petersen og Frue ved ækvatorfesten
Billede 7 : Hovmester Hans Boye Olsen og Fru Hans Chr. Petersen (festen var fin) Før vores ankomst til Tasmanien fyldte jeg 25 år. Ved midnatstid blev jeg purret af hovmester samt vennerne med smørrebrød, en kasse stubby pilsner og en flaske rød Ålborg. Af hovmester fik jeg overrakt et diplom. Hvordan han så var kommet på den idé, fik jeg aldrig at vide, men det er jo så en god måde at udtrykke sin tilfredshed men en.
Billede 7,5 : Diplom Vi havde ned over det Indiske ocean den oplevelse, at rende ind i en tyfon som varede godt et par døgn. Der var næsten ingen rød maling udenbords på skibet. Vi havde på denne tur fået 1. styrmand Venzel Gommesen (Kerteminde) ombord, og han fik sat vores to aspiranter i gang med at male udenbords ved ankomst til Tasmanien. Vi gik derefter til Melbourne, North Whraf no. 3 ved Spencer Bridge for at laste til Macquarie Island, hvor vi holdt jul. Vi var tilbage i Melbourne nytårs morgen.
Billede 8 : Juleaften i kabyssen efter slaget
Billede 9 : Juleaften, kokken slapper af i restaurationsmessen, træt var han Australien er et godt land at proviantere i. Her var på denne årstid sommer og mange friske varer kunne fås. Ligeledes et godt sted at proviantere kød. Så vi fik en god og rigelig proviantering ombord til rejsen, som varede godt tre måneder. Vi manglede ikke noget. Vi forhalede længere ud i Melbourne havn for at laste et DC tre fly, som skulle til Mawson basen. Planerne var afmonteret og anbragt i to kasser på eet lugen. Selve flyet blev lastet med skibets store sværvægtsbom. Og det var selve master Ishavs Petersen, der var ude for at dirigere denne store opgave. Maskinen blev lastet på to og tre lugen, hvorefter en speciel surring kunne begynde, som tog adskillige timer. Afgangstidspunktet blev udsat, og vi skulle servere dinner til vore nye passagerer. Men da de stadig havde deres pårørende ombord, myldrede disse med ind i salonen for at spise med. Det var Roastbeef, der stod på menuen, så hovmester kom farende ud til mig, og sagde ” kok, tynde skiver, de myldrer alle ind i salonen for at spise med”. Jeg klarede det. Der var ingen, som måtte gå forgæves.
Billede 10 : Thala Dan losser DC tre fly, Mawson base januar 1960 Dette fly mistede folkene på Mawson basen i løbet af vinteren. Det rev sig løs af fortøjningen oppe på indlandsisen i en kraftig storm. De fandt det flere kilometer derfra, det var totalt vrag. I det hele taget var den en rigtig god rejse til sydpolen, med mange gode oplevelser. Vi satte bl.a. et par slædehold i land nogle steder. Det var sjovt at se, hvilken forskel der var med at køre slædehunde. Australierne var her vidt forskellige fra Grønlænderne – det var på langline og der skule helst gå en mand foran spandet. Vi ankom tilbage i Melbourne ca. fjorten dage efter at Magga Dan havde gjort færdig. Denne måtte vende om lidt før tiden, men den historie er der andre der kan fortælle. Vi lastede sort ilmenit sand i Perth vest Australia. Dette gik vi hjemover med gennem Rødehavet og Suez, og lossede i Immingham øst England. I Immingham fejrede vi telegrafistens 30 års fødselsdag. 1. mester Per Willefrance havde fremstillet en slags borgmesterkæde, som var fremstillet af ølkapsler og på selve medaljen var der skrevet ”Den er ilde faren hvo som ægter en quinde” – vi var en del, som var med til Wolles bryllup den 28. maj 1960 i Øster Højst kirke, da han sagde ja til sin lille ANNA.
Billede 11 : Telegrafisk Chr. Wollesen Pedersen 30 år d. 8 maj 1960 Vi gik fra Immingham direkte til Nakskov skibsværft. Her mønstrede jeg af og skulle opereres for en lyske brok, og ellers afvikle ferie. Det var kok José Gommez, der afløste mig. Mange vil sikkert huske han som den lille tætte spanier. Mangen en hovmester sagde om ham, at ham var en dygtig kok, men kors hvor var han dyr i drift. Men hans godt opskrift på marinerede muslinger indbagt i orlydeg eksisterer stadig. Jeg påmønstrede Thala Dan september 1960 i Tuborg havn, og havde en rejse til øst Grønland, hvorefter vi gik i dok i Emden vesttyskland. Her blev hovmesteren syg og måtte sendes hjem. Ombord kom hovmester Ruben H. Nielsen direkte fra m.s. Fenja Dan. Mange vil sikkert huske ham for mange gode ting. Han blev jo den store veteran i polarfarten og var med til det sidste da Nella Dan forliste – han havde da været i JL i 40 år. Vi lastede igen dette år i Fowey syd England. I Suezkanalen handlede vi med Moses folk, og her var det ved at gå galt for hovmesteren. Han havde snydt en gammel araber med nogle gamle ugyldige D Mark. Så da de opdagede det, jagtede de Ruben over hele skibet - et syn for guder. Rejsen ned over oceanet forløb meget stille. Der blev stiftet en skibsklub, hvor skipperen viste en del film. Efter endt losning, igen i Burnie, sejlede vi til Melbourne, hvor vi holdt jul. Her blev maskinchef Finn Petersen syg, og måtte sendes hjem. Ombord kom maskinchef Ingemann Kratt. Vi havde haft en kok med ned til Magga Dan. Hans navn var Ernst Hegnsvang. Hovmester Hans Blytt i Magga Dan var gået hele vejen ned over med ungkok og koksmath. Selve rejsen til sydpolen indeholdt mange oplevelser. En formiddag ude i Amundsen bay var Thala igen ved at løbe på en rock. Der blev slået så kraftig bak, at en I februar, da vi lå ved Mawson basen, ankom Magga Dan fra Australien. Og hovmester Hans Blytt havde dejlige friske varer af forskellige slags med til os. Det var skønt at få suppleret mange friske ting op, da jo f.eks. salathoveder ikke holder sig ret længe. Det var første gang to røde JL skibe mødtes ved Sydpolen – om det nogen sinde fandt sted igen, ved jeg ikke!
Foto: Ernst Lindahl
Billede 12 : Thala & Magga Dan ved Mawson basen På hjemvejen var vi inde ved Heard Island, hvor stationen var blevet lukket, og man ville så gerne lige se, hvordan det hele stod. Efter udlosning i Melbourne gik vi til Eden lidt syd for Sydney, for at laste jernbanesveller til Pakistan. Derefter gik vi til Bombay, hvor vi ventede på last i mange dage. Men langt om længe satte vi kurs mod Suez og Middelhavet, og kom til syd Frankrig for at losse svovl. Vi gik direkte herfra hjem til København, hvor vi gik op i den gamle tørdok hos B&W. Men på vejen hjem hørte vi første gang Dario synge ”Hvor er du dejlig Angelique” – det var på kortbølge modtager. Jeg afmønstrede for igen at blive opereret, da min lyskebrok var sprunget op. Der kunne fortælles mange flere ting om disse to år med Thala Dan. Men alt får en ende, og jeg vil slutte her men en tak til Poul K. Hansen, at han havde tiltro til en gammel kok om at huske tingene fra nu snart 50 år siden. Men vi er jo alle fra det store hav. Venlig hilsen
Ernst Lindahl, Rødovre
Ernst Lindal 2008
_______________________________________________________________________
Fhv. Kok og hovmester Ernst Lindahl, Rødovre. Har sendt hjemmesiden denne beretning NELLA Dan jomfrurejse september 1961. Aalborg værft havde prøvetur med Nella Dan i begyndelsen af september. Jeg var uofficielt med, da vi havde travlt med at få pakket proviant og stores ud. Vi havde herefter en hurtig tur til øst Grønland for at hente folk hjem fra stationerne, her fik Nella prøvet det hårde vejr på nord Atlanten, efter hjemkomst en hurtig tur på Aalborg værft. Her fik vi ordnet småfejlene ved Skibet, hvorefter vi gik til København for præsentation ved Langelinie kajen. Dette varede i nogle dage og her blev Nella Dan filmet og det var selveste Poul kanon, en tidligere kok fra bl.a. Kista Dan som havde fået ansættelse hos Danmarks radio som fotograf., Jeg husker at hovmester Brink Hansen i Kista Dan engang sagde, kunne han ikke se kokken, kunne han altid finde ham oppe i mørkekammeret på båddækket, da han kun havde foto i hovedet, men ikke så meget af det gastronomiske. Her blev der afholdt et par frokoster og middage i helt stor stil, med lejetjener fra land. Det var noget vi fik megen ros for. Nella Dan var det første skib i flåden som fik installeret en industri opvaskemaskine, dette var på daværende tidspunkt for mange noget ukendt som man skulle lære at kende, vi havde også nogle problemer i starten, men en tjener kom os til hjælp, da han havde en mindre forretning med sådan en maskine, så han fortalte alt om afspændings væske og skyllemiddel osv. Af besætning kan nævnes, kaptajn H. Chr. Petersen, overstyrmand H. V. Kilden Pedersen (Svogerslev) 1.styrmand Frank Lydolf (Ålborg), 2.styrmand Peter Granholm, telegrafist Chr. Wollesen Pedersen, Hovmester Sv. Åge Nielsen, Kok Ernst Lindahl, ungkok Kaj Uldaler Pedersen (Kolding) og så var der ham vi kaldte for Kertemindebageren, jeg husker desværre ikke hans navn, men skal aldrig glemme denne humørfyldte og dygtig unge bager som alle havde det rigtig godt med. Maskinchefen var Jørgen Joensen (Færing) 1.mester Walther Vogeley (København). Endvidere kan nævnes de tre Manja Dan elever som kom ombord i deres fine kaki uniform. Gunner Christensen(Brørup), Søren Krøgh Christiansen(Sindal), Poul Bendixen (Kbhvn.). Som tjener i salonen var det Jørgen Bundsgård (Sdr. Omme) Carsten Tønder (Frederiksberg). Store Kurt fra Hals var bådsmand. Inden afgang fra Langelinie kom Knud Lauritzen ud og hilste på os i kabyssen, og han takkede mange gange for maden, han havde over for hovmester udtrykt at han troede at maden var kommet ude fra byen da der var lejetjener på, så derfor var han glad og stolt over at det var rederiets egne folk der stod for hele menuen. Vi gik fra København til Gdansk i Polen for at laste kartofler. I Middelhavet var vi en kort tur inde i Beirut, hvorefter vi gik til Port Said red og videre gennem kanalen. Denne last skulle til Colombo i det daværende Ceylon. Skibsklubben havde en tur ind midt på øen, hvor vi så stedet, hvor man optog filmen Broen over floden Kwai, og selveste den russiske astronaut Gagarin var på besøg der. Vores lille overstyrmand filmede løs med sit nye Minolta smalfilmkamera, da han til sin store ærgrelse opdagede at han havde glemt at fjerne blænd klapperne for linserne. Vi havde en skøn linje dåb da vi gik fra Colombo, desværre har jeg kun smalfilm af denne store begivenhed. Vi havde fået nogle passagerer ombord disse var fra Canada og fik her mulighed for at opleve hvordan dansk jul fejres i søen. Vi ankom Melbourne kort før nytår, mrs. Nellie Law som Nella Dan var opkaldt efter, var den første australier til at betræde gangvejen. Her havde jeg besøg af min bror og svigerinde. De holdt ferie på tidspunktet, men boede dengang i Sydney. Efter lastning i Melbourne gik turen til Mawson basen samt Davis, vi sad også fast i isen inde i Amundsen bay, det tog godt en uges tid, flere skibe forsøgte at komme os til hjælp, men forgæves og isen begyndte at slække efter ca. ni dage og vi kom videre. Heard Island havde været bemandet i en periode, en nordmand var leder af denne lille station, jeg husker ikke hans navn, men han udtrykte at være den eneste fjeldabe på øen. Hele rundrejsen varede ca. tre måneder og vi var tilbage i Melbourne. Herefter lastede vi bly barre i Port Pirie, her var vi nogle stykker der oplevede at komme på kænguru jagt. Lasten skulle vi til Liverpool med, så hele den lange rejse tilbage op over indiske ocean og Suezkanalen, middelhavet og endelig England, i Wales var vi på bustur og så meget skøn natur i denne del af UK. En aften vi var en hel flok fra skibet i teater for at se operetten The student Prince, og denne var limerne ikke dårlige til at opføre. Efter endt udlosning sejlede vi norden om, og ankom til monteringskajen Ålborg værft i maj måned 1962. Dette var så om Nella Dans første rejse til Australien og Antartic. Jeg holdt nogle få uger fri før opstart af Grønlandsrejserne hvor den første gik til Scoresbysund, sommer 1962. Vi startede op i juni måned og lastede ved KGH i strandgade København. Da vi skulle slæbes ud for afgang stod vi så tungt at vi berørte bunden af havnebassinet. Der var en del passagerer med op over, lægefamilien og en sygeplejerske skulle skiftes i Scoresbysund, da vi kom derop var fjord isen ikke gået, så vi måtte vente udenfor, alt trafik fra skib til land forgik med hundeslæde taxa som det blev kaldt. Det var også på denne rejse at en ung styrmand blev forelsket i sygeplejersken. Vi var en del der oplevede forlovelsen ombord, en maskinmester havde fremstillet et par forlovelsesringe af messing som kaptajnen omhyggeligt gav de to nyforlovede på fingeren. Ingen kan her være i tvivl om, hvem dette par var, nemlig Gerda og Peter Granholm. Vi gæstede også Angmassalik på denne rejse, og på rejsen hjemover havde vi den oplevelse at redde og opsamle ti skotske fiskere, som havde drevet i deres redningsflåde ca. 36 timer efter at deres kutter var forlist. Det hele hændte en søndag morgen, jeg var tørnet tidlig til for at bage morgenbrød, og af den opgående sol kunne jeg se at vi havde ændret kurs. Et fly havde givet os en position, hvor en gul genstand var opserveret, da vi kom til denne position vendte skibet og gik med vinden, efter ca. 50 minutter havde vi den gule genstand lige ret for. Der blev kastet mange kasteliner ud over siden, alle kom op i god behold, to af dem havde svære kulde skader i benene, alle ti mand blev behandlet og forplejet på bedste måde. Vi fortsatte kursen mod København og ud på eftermiddagen kom et skotsk redningsfartøj og overtog de udhvilede søfolk. Jeg stod ved siden af lægefruen fru Nested, som sagde, så kok nu kommer Nella i avisen, gjorde den også, de eneste der havde tid til at fotografere var messedrengene, de solgte deres billeder til Ekstrabladet ved ankomst København Anden rejse til Østgrønland, hovmesteren var blevet udskiftet for ferie, hovmester Ruben H. Nielsen kom ombord, vi skulle bl.a. helt til Danmarkshavn, men for at få en isreco ville skipper en tur ind til Mestersvig, hvor Leif Pedersen lå med Kista Dan, han skulle til Ella Ø og Daneborg. Nella Dan brækkede sig ind i isen, da der manglede ca. to skibslængder til vi var i kystvand begyndte isen at skrue og det gik så voldsomt til, at ror stammen blev trykket ud i borde og styrmaskinen blev revet ned af soklen. Herefter forestod der en større reparation som dygtige maskinmestre klarede, vi hang i isen nogle dage før vi kunne komme ind til Mestersvig, her var begge kaptajner oppe med et fly for at se på isen, herefter fulgtes begge skibe vi dyttede farvel til Kista ved Ella Ø. Vi kom godt til Danmarkshavn, og havde nogle dejlige dage der, bl.a. gik vi en del på jagt i dette skønne område. En dag var der 7 forskellige slags vildt på komfuret. Jeg husker at hovmesteren havde skudt en lille sø konge, som han fik serveret i cocotte. I Danmarkshavn havde de en moskusokse kalv gående som i vinterens løb var kommet ned til basen. Dette dengang lille væsen fik vi med ombord til levering Zoologisk have i København. Den havde fået navnet Bessi. Vi sejlede hjemover fra Grønland med misvisning på vores ror stilling. Ålborg værft tog vel imod os og vi fik klaret også denne skade. På værftet lå der tre JL skibe, Kista, Magga og Nella. En aften var vi en flok fra alle tre skibe der tog en tur ned på Sebbersund kro for at spise ÅL, en herlig aften der sluttede på Ambassadur. Hovmester Ruben Nielsen skiftede her fra Nella til Magga Dan, og jeg fik min første tur som hovmester i Nella Dan. Jeg fik kok Henning Weinrich Sørensen ombord og turen gik til Kutlerq - Østgrønland. Her fik stationen, der nu var færdigbygget, deres vinterforsyning, vi tog de folk med hjem som havde været der sommeren igennem. Det var på denne rejse jeg fik messelærling Hans Sønderborg ombord, herfra fortsatte han og fik i alt 45 år på søen. Jeg afmønstrede i København den 2-11-1962 og gik herefter på et hovmesterkursus. En dag fik jeg af skolen besked på at kontakte rederiet, efter endt skoledag besøgte jeg Hammerens-gade, hovmesterinspektøren viste mig et brev, som de havde modtaget fra Nella Dan, i brevet stod der at den kok de havde fået ombord, ham turde de ikke gå til Sydpolen med, da man mente at han ikke kunne klare det. Jeg blev herefter bedt om at rejse der ned hvilket jeg indvilligede i, man gav mig, da de vidste, at jeg havde en bror gående i Australien, som gerne ville hjem, at jeg måtte tage ham med hjem vederlagsfrit efter endt rejse til Antarctic. Vi oplevede på denne rejse, en ældre sømand blive alvorlig syg. Han måtte have lægehjælp den fik vi af amerikanerne, som afhentede ham med en helikopter og fløj ham til deres base, hvorfra de fløj ham op til et hospital på New Zealand, her var han ca.14 dage hvorefter han afgik ved døden. Året efter mødte jeg en dansk dame i New Zealand, som havde læst om den hændelse i avisen, hun besøgte ham hver dag lige til han døde. Efter denne hændelse blev lægetjekkene skærpet, folk skulle nu igennem en såkaldt sydpolsundersøgelse. Vi havde en god tur til Antarctic. Gunnar Berthelsen var skipper, H. Chr. Petersen blev hjemme, da han fyldte 50 år den 4.marts 1963. Vi sluttede turen af med at besøge øen Kerguelen, samt hos franskmændene på Dumont, derefter en tur til Macquari Island. Tilbage i Melbourne efter turen til Antarctic, herfra gik vi til Port Pirie for at laste bly barre, tilbage til Melbourne igen for at laste nogle tomme reaktorer (atom) som skulle til Liverpool, gennem Suezkanalen med denne last måtte vi ikke sejle, men måtte hele vejen rundt om Sydafrika. Anløb Cape Town for at bunkre. Her mødte min bror og jeg nogle af vores venner, som var emigreret til Cape Town. På rejsen nordover havde godt vejr hele vejen til Liverpool, men derfor kunne ens bror godt blive søsyg når Nella med sin tunge last rullede i dønningerne. Det glemmer vi aldrig, og vi vil altid tænke på denne særlige rejse, som vi begge den dag i dag er taknemmelig for. Efter udlosning i Liverpool gik vi til Ålborg værft, hvor vi ankom den 14.juni 1963. Afmønstrede i Ålborg, men det blev ikke den sidste sejltur med Nella Dan. Der blev kaldt på mig et par gange mere, men det kan jeg måske vende tilbage til en anden gang. Jeg siger her tak for at måtte være med til at samle og opbevare ting fra dengang. Mange hilsner Ernst Lindahl, Rødovre
|













