Fhv. Kok og hovmester Ernst Lindahl, Rødovre.

Har sendt hjemmesiden denne beretning

NELLA Dan jomfrurejse september 1961.

Aalborg værft havde prøvetur med  Nella Dan i begyndelsen af september. Jeg var uofficielt med, da vi havde travlt med at få pakket proviant og stores ud. Vi havde herefter en hurtig tur til øst Grønland for at hente folk hjem fra stationerne, her fik Nella prøvet det hårde vejr på nord Atlanten, efter hjemkomst en hurtig tur på Aalborg værft. Her fik vi ordnet småfejlene ved

Skibet, hvorefter vi gik til København for præsentation ved Langelinie kajen.

Dette varede i nogle dage og her blev Nella Dan filmet og det var selveste Poul kanon, en tidligere kok fra bl.a. Kista Dan som havde fået ansættelse hos Danmarks radio som fotograf., Jeg husker at hovmester Brink Hansen i Kista Dan engang sagde, kunne han ikke se kokken, kunne han altid finde ham oppe i mørkekammeret på båddækket, da han kun havde foto i hovedet, men ikke så meget af det gastronomiske.

Her blev der afholdt et par frokoster og middage i helt stor stil, med lejetjener fra land. Det var noget vi fik megen ros for. Nella Dan var det første skib i flåden som fik installeret en industri opvaskemaskine, dette var på daværende tidspunkt for mange noget ukendt som man skulle lære at kende, vi havde også nogle problemer i starten, men en tjener kom os til hjælp, da han havde en mindre forretning med sådan en maskine, så han fortalte alt om afspændings væske og skyllemiddel osv.

Af besætning kan nævnes, kaptajn H. Chr. Petersen, overstyrmand H. V. Kilden Pedersen (Svogerslev) 1.styrmand Frank Lydolf (Ålborg), 2.styrmand Peter Granholm, telegrafist Chr. Wollesen Pedersen, Hovmester Sv. Åge Nielsen, Kok Ernst Lindahl, ungkok Kaj Uldaler Pedersen (Kolding) og så var der ham vi kaldte for Kertemindebageren, jeg husker desværre ikke hans navn, men skal aldrig glemme denne humørfyldte og dygtig unge bager som alle havde det rigtig godt med. Maskinchefen var Jørgen Joensen (Færing) 1.mester Walther Vogeley (København). Endvidere kan nævnes de tre Manja Dan elever som kom ombord i deres fine kaki uniform. Gunner Christensen(Brørup), Søren Krøgh Christiansen(Sindal), Poul Bendixen (Kbhvn.). Som tjener i salonen var det Jørgen Bundsgård (Sdr. Omme) Carsten Tønder (Frederiksberg). Store Kurt fra Hals var bådsmand.

Inden afgang fra Langelinie kom Knud Lauritzen ud og hilste på os i kabyssen, og han takkede mange gange for maden, han havde over for hovmester udtrykt at han troede at maden var kommet ude fra byen da der var lejetjener på, så derfor var han glad og stolt over at det var rederiets egne folk der stod for hele menuen.

Vi gik fra København til Gdansk i Polen for at laste kartofler. I Middelhavet var vi en kort tur inde i Beirut, hvorefter vi gik til Port Said red og videre gennem kanalen. Denne last skulle til Colombo i det daværende Ceylon. Skibsklubben havde en tur ind midt på øen, hvor vi så stedet, hvor man optog filmen Broen over floden Kwai, og selveste den russiske astronaut Gagarin var på besøg der. Vores lille overstyrmand filmede løs med sit nye Minolta smalfilmkamera, da han til sin store ærgrelse opdagede at han havde glemt at fjerne blænd klapperne for linserne.

Vi havde en skøn linje dåb da vi gik fra Colombo, desværre har jeg kun smalfilm af denne store begivenhed. Vi havde fået nogle passagerer ombord disse var fra Canada og fik her mulighed for at opleve hvordan dansk jul fejres i søen.

Vi ankom Melbourne kort før nytår, mrs. Nellie Law som Nella Dan var opkaldt efter, var den første australier til at betræde gangvejen. Her havde jeg besøg af min bror og svigerinde. De holdt ferie på tidspunktet, men boede dengang i Sydney.

Efter lastning i Melbourne gik turen til Mawson basen samt Davis, vi sad også fast i isen inde i Amundsen bay, det tog godt en uges tid, flere skibe forsøgte at komme os til hjælp, men forgæves og isen begyndte at slække efter ca. ni dage og vi kom videre.

Heard Island havde været bemandet i en periode, en nordmand var leder af denne lille station, jeg husker ikke hans navn, men han udtrykte at være den eneste fjeldabe på øen. Hele rundrejsen varede ca. tre måneder og vi var tilbage i Melbourne. Herefter lastede vi bly barre i Port Pirie, her var vi nogle stykker der oplevede at komme på kænguru jagt.

Lasten skulle vi til Liverpool med, så hele den lange rejse tilbage op over indiske ocean og Suezkanalen, middelhavet og endelig England, i Wales var vi på bustur og så meget skøn natur i denne del af UK. En aften vi var en hel flok fra skibet i teater for at se operetten The student Prince, og denne var limerne ikke dårlige til at opføre. Efter endt udlosning sejlede vi norden om, og ankom til monteringskajen Ålborg værft i maj måned 1962.

Dette var så om Nella Dans første rejse til Australien og Antartic.

Jeg holdt nogle få uger fri før opstart af Grønlandsrejserne hvor den første gik til Scoresbysund, sommer 1962. Vi startede op i juni måned og lastede ved KGH i strandgade København. Da vi skulle slæbes ud for afgang stod vi så tungt at vi berørte bunden af havnebassinet.

Der var en del passagerer med op over, lægefamilien og en sygeplejerske skulle skiftes i Scoresbysund, da vi kom derop var fjord isen ikke gået, så vi måtte vente udenfor, alt trafik fra skib til land forgik med hundeslæde taxa som det blev kaldt. Det var også på denne rejse at en ung styrmand blev forelsket i sygeplejersken. Vi var en del der oplevede forlovelsen ombord, en maskinmester havde fremstillet et par forlovelsesringe af messing som kaptajnen omhyggeligt gav de to nyforlovede på fingeren. Ingen kan her være i tvivl om, hvem dette par var, nemlig Gerda og Peter Granholm.

Vi gæstede også Angmassalik på denne rejse, og på rejsen hjemover havde vi den oplevelse at redde og opsamle ti skotske fiskere, som havde drevet i deres redningsflåde ca. 36 timer efter at deres kutter var forlist.

Det hele hændte en søndag morgen, jeg var tørnet tidlig til for at bage morgenbrød, og af den opgående sol kunne jeg se at vi havde ændret kurs. Et fly havde givet os en position, hvor en gul genstand var opserveret, da vi kom til denne position vendte skibet og gik med vinden, efter ca. 50 minutter havde vi den gule genstand lige ret for. Der blev kastet mange kasteliner ud over siden, alle kom op i god behold, to af dem havde svære kulde skader i benene, alle ti mand blev behandlet og forplejet på bedste måde. Vi fortsatte kursen mod København og ud på eftermiddagen kom et skotsk redningsfartøj og overtog de udhvilede søfolk.

Jeg stod ved siden af lægefruen fru Nested, som sagde, så kok nu kommer Nella i avisen, gjorde den også, de eneste der havde tid til at fotografere var messedrengene, de solgte deres billeder til Ekstrabladet ved ankomst København

Anden rejse til Østgrønland, hovmesteren var blevet udskiftet for ferie, hovmester Ruben H. Nielsen kom ombord, vi skulle bl.a. helt til Danmarkshavn, men for at få en isreco ville skipper en tur ind til Mestersvig, hvor Leif Pedersen lå med Kista Dan, han skulle til Ella Ø og Daneborg. Nella Dan brækkede sig ind i isen, da der manglede ca. to skibslængder til vi var i kystvand begyndte isen at skrue og det gik så voldsomt til, at ror stammen blev trykket ud i borde og styrmaskinen blev revet ned af soklen. Herefter forestod der en større reparation som dygtige maskinmestre klarede, vi hang i isen nogle dage før vi kunne komme ind til Mestersvig, her var begge kaptajner oppe med et fly for at se på isen, herefter fulgtes begge skibe vi dyttede farvel til Kista ved Ella Ø.

Vi kom godt til Danmarkshavn, og havde nogle dejlige dage der, bl.a. gik vi en del på jagt i dette skønne område. En dag var der 7 forskellige slags vildt på komfuret. Jeg husker at hovmesteren havde skudt en lille sø konge, som han fik serveret i cocotte. I Danmarkshavn havde de en moskusokse kalv gående som i vinterens løb var kommet ned til basen. Dette dengang lille væsen fik vi med ombord til levering Zoologisk have i København. Den havde fået navnet Bessi.

Vi sejlede hjemover fra Grønland med misvisning på vores ror stilling. Ålborg værft tog vel imod os og vi fik klaret også denne skade. På værftet lå der tre JL skibe, Kista, Magga og Nella. En aften var vi en flok fra alle tre skibe der tog en tur ned på Sebbersund kro for at spise ÅL, en herlig aften der sluttede på Ambassadur.

Hovmester Ruben Nielsen skiftede her fra Nella til Magga Dan, og jeg fik min første tur som hovmester i Nella Dan.

Jeg fik kok Henning Weinrich Sørensen ombord og turen gik til Kutlerq - Østgrønland. Her fik stationen, der nu var færdigbygget, deres vinterforsyning, vi tog de folk med hjem som havde været der sommeren igennem.

Det var på denne rejse jeg fik messelærling Hans Sønderborg ombord, herfra fortsatte han og fik i alt 45 år på søen.

Jeg afmønstrede i København den 2-11-1962 og gik herefter på et hovmesterkursus. En dag fik jeg af skolen besked på at kontakte rederiet, efter endt skoledag besøgte jeg Hammerens-gade, hovmesterinspektøren viste mig et brev, som de havde modtaget fra Nella Dan,  i brevet stod der at den kok de havde fået ombord, ham turde de ikke gå til Sydpolen med, da man mente at han ikke kunne klare det. Jeg blev herefter bedt om at rejse der ned hvilket jeg indvilligede i, man gav mig, da de vidste, at jeg havde en bror gående i Australien, som gerne ville hjem, at jeg måtte tage ham med hjem vederlagsfrit efter endt rejse til Antarctic.

Vi oplevede på denne rejse, en ældre sømand blive alvorlig syg. Han måtte have lægehjælp den fik vi af amerikanerne, som afhentede ham med en helikopter og fløj ham til deres base, hvorfra de fløj ham op til et hospital på New Zealand, her var han ca.14 dage hvorefter han afgik ved døden. Året efter mødte jeg en dansk dame i New Zealand, som havde læst om den hændelse i avisen, hun besøgte ham hver dag lige til han døde.

Efter denne hændelse blev lægetjekkene skærpet, folk skulle nu igennem en såkaldt sydpolsundersøgelse.

Vi havde en god tur til Antarctic. Gunnar Berthelsen var skipper, H. Chr. Petersen blev hjemme, da han fyldte 50 år den 4.marts 1963. Vi sluttede turen af med at besøge øen Kerguelen, samt hos franskmændene på Dumont, derefter en tur til Macquari Island.

Tilbage i Melbourne efter turen til Antarctic, herfra gik vi til Port Pirie for at laste bly barre, tilbage til Melbourne igen for at laste nogle tomme reaktorer (atom) som skulle til Liverpool, gennem Suezkanalen med denne last måtte vi ikke sejle, men måtte hele vejen rundt om Sydafrika. Anløb Cape Town for at bunkre. Her mødte min bror og jeg nogle af vores venner, som var emigreret til Cape Town.

På rejsen nordover havde godt vejr hele vejen til Liverpool, men derfor kunne ens bror godt blive søsyg når Nella med sin tunge last rullede i dønningerne. Det glemmer vi aldrig, og vi vil altid tænke på denne særlige rejse, som vi begge den dag i dag er taknemmelig for.

Efter udlosning i Liverpool gik vi til Ålborg værft, hvor vi ankom den 14.juni 1963.

 Afmønstrede i Ålborg, men det blev ikke den sidste sejltur med Nella Dan. Der blev kaldt på mig et par gange mere, men det kan jeg måske vende tilbage til en anden gang.

Jeg siger her tak for at måtte være med til at samle og opbevare ting fra dengang.

Mange hilsner

Ernst Lindahl, Rødovre