CHRISTIAN LIEBERGREEN

 Vi kom hjem i mandags efter 5 ugers fantastisk togt med ” vædderen ”, hvor vi lagde ud med at have chefen for søværnet med, Kontreadmiral Nils Wang.
Mens vi sejlede fra Island og op langs Grønlandsøstkyst, faldt ham og jeg i snak på broen en dag. Jeg tror han fangede min begejstring og interesse for Grønland, for dagen efter kom jeg med i land, lidt uden for Mestersvig, hvor der skulle holdes minde for to tidligere stationsfolk, der omkom i 1999 i en slædeulykke. Jeg kom med som den eneste værnepligtige. Så har vi haft besøg af Troels Kløvedal, han sejlede med i 4 uger, hvor han filmer til en udsendelse der skal vises på DR i 2010 i anledning af Søværnets 500 års jubilæum. Så ham fik jeg også talt med, der er vidst en ledig stilling på Nordkaperen som styrmand. Så der var godt liv ombord. Da vi kom til Daneborg, fik vi en rundvisning af Slædepatruljen Sirius, det var virkelig spændene. Fik hilst på alle hundene, de største og kærligste jeg mødt, men nogle trækmaskiner kan man se. Vi fik fire Sirius folk ombord, der skulle bistå udlægning af depoter, samt der skulle bygges tre nye standard-hytter. Den ene af Sirius folkene boede på mit lukaf, så vi fik en del snak, det var en gemytlig fyr ved navn Roland. Det tog dem fire dage at bygge de tre hytter, så det er nogle effektive folk. Da alt depotudlægning var færdigt, besluttede skipperen at vi skulle nordpå. Vi kom ind til Danmarkshavn på en flot dag, og Troels Kløvedal med filmhold var inde og filme. Det var spændene at se Danmarksminde, Mylius Erichsens gamle hytte. Vi fortsatte nordpå og endte ved 81 grader 21 minutter Nord, ud for Nordøst rundingen, det er det nordligste et orlogsskib er kommet på østkysten, det var med en vis stolthed at vi vendte skuden pga. af storisen og sejlede sønden over. 

 

 

Vi kom hjem i mandags efter 5 ugers fantastisk togt med ” vædderen ”, hvor vi lagde ud med at have chefen for søværnet med, Kontreadmiral Nils Wang.
Mens vi sejlede fra Island og op langs Grønlandsøstkyst, faldt ham og jeg i snak på broen en dag. Jeg tror han fangede min begejstring og interesse for Grønland, for dagen efter kom jeg med i land, lidt uden for Mestersvig, hvor der skulle holdes minde for to tidligere stationsfolk, der omkom i 1999 i en slædeulykke. Jeg kom med som den eneste værnepligtige. Så har vi haft besøg af Troels Kløvedal, han sejlede med i 4 uger, hvor han filmer til en udsendelse der skal vises på DR i 2010 i anledning af Søværnets 500 års jubilæum. Så ham fik jeg også talt med, der er vidst en ledig stilling på Nordkaperen som styrmand. Så der var godt liv ombord. Da vi kom til Daneborg, fik vi en rundvisning af Slædepatruljen Sirius, det var virkelig spændene. Fik hilst på alle hundene, de største og kærligste jeg mødt, men nogle trækmaskiner kan man se. Vi fik fire Sirius folk ombord, der skulle bistå udlægning af depoter, samt der skulle bygges tre nye standard-hytter. Den ene af Sirius folkene boede på mit lukaf, så vi fik en del snak, det var en gemytlig fyr ved navn Roland. Det tog dem fire dage at bygge de tre hytter, så det er nogle effektive folk. Da alt depotudlægning var færdigt, besluttede skipperen at vi skulle nordpå. Vi kom ind til Danmarkshavn på en flot dag, og Troels Kløvedal med filmhold var inde og filme. Det var spændene at se Danmarksminde, Mylius Erichsens gamle hytte. Vi fortsatte nordpå og endte ved 81 grader 21 minutter Nord, ud for Nordøst rundingen, det er det nordligste et orlogsskib er kommet på østkysten, det var med en vis stolthed at vi vendte skuden pga. af storisen og sejlede sønden over. 


 
På vej tilbage for at sætte Sirius folkene af, opdagede jeg på min vagt oppe på broen som radar gast, en gul plet på isen. Jeg var lidt for åbent mundet og sagde 'Isbjørn',  skuden blev stoppet og vi sejlede hen og kiggede, men jeg var ikke helt sikker. Det var ikke kun én isbjørn, men tre bamser, en mor med to unger. Vi kom helt tæt på dem, ca 100 meter, og så blev der skudt løs med kameraerne. Man kan godt se det er et majestætisk dyr, men hun var ikke bange for noget, og var næsten henne og slikke amningsmærkerne fri af salt.
Moskusokse så vi en af, og hvalrosser var der masser af, begge nogle sjove skabninger, vi døbte moskusoksen 'Hippie-Koen' med den lange pels. På en anden vagt så jeg også fire spækhuggere komme til syne, mens solen gik ned, også et fantastisk syn.
Jeg blev meget betaget af Østkysten, at den er så øde og barskt, jeg lovede mig selv at jeg ville komme tilbage, og det gør jeg!! Leif og Peder, så må vi få Anders Busk Petersen ud af køjen og sejle derop engang, I to gamle kan helt sikkert fortælle en masse historier, om Ejnar Mikkelsen, Eigil Knuth og mange flere.

Vi kom til Island igen og var der weekenden over, vi var på bustur og se bylivet, men jeg syntes nu det var rart at komme på søen igen, nok fordi kursen igen gik mod Grønland, og Prins Christian Sund, som var næsten et spøgelsesagtig sted at sejle igennem, med de spidse tinder og tætte skyer. Vi kom ud på vest siden og sejlede til Narsarsuaq, hvor vi afgik med flyveren.
Nu er vi tilbage på kasernen, og skal til at rigge af, aflevere uniform og sige farvel til hinanden, det er blevet til nogle rigtige gode kammerater, soldaterkammerater, som jeg kommer til at ses med fremover. Alle de fantastiske indtryk skal lige fordøjes den næste tid, men det har virkelig været et oprigtigt godt togt. Jeg har ikke skrevet kontrakt, men har set hvordan Søværnet operere, det er okay, men det bliver ikke lige med det samme.

 

Christian Liebergreen 4. oktober 2008.

 

 

PS:  Anders Busk Petersen er et fjernt familiemedlem der var fangstmand

i Siriuspatruljen i 60erne, han døde 12/9 2008